International økonomi A

Opgaveformulering med bilag udleveres kl. 9.45




Tema: Globale forsyningskæder
Tirsdag den 23. august 2022
kl. 09.00-14.30



Vejledning


Ved prøvens start udleveres alene opgaveformuleringen, som eksaminanderne i grupper eller individuelt kan benytte til forberedelse. Efter 45 minutter udleveres bilagsmaterialet. De resterende 4 timer og 45 minutter anvendes af eksaminanderne til at udforme en individuel besvarelse.

Opgavesættet består af 3 opgaver og 10 bilag.

Under svarskabelon er der en Word-fil, hvor alle spørgsmålene med tilhørende bilagsangivelse fremgår. Besvarelsen af opgaven kan ske i denne Word-fil.

Angiv kilde ved inddragelse af bilag.
Bedømmelsen foretages på baggrund af en helhedsvurdering.



Opgave 1


1.1 Bilag 1 viser den kvartalsvise udvikling verdenshandlen i perioden 2019-2021.
Vis udviklingen i verdenshandlen ud fra selvvalgte beregninger og forklar udviklingen.
1.2 Følgende er et uddrag fra bilag 2:

”Nedlukninger har forårsaget produktionsstop hos mange savværker. Derfor er lagrene i bund. Det gælder både nåletræ til byggeri fra Sverige og Baltikum samt hårdt træ til møbler fra Tyskland, Frankrig og Polen.

I Canada fejllæste træindustrien konsekvenserne af Corona, så da verden begyndte at lukke ned, skruede producenterne også ned på mængden af træ. Men det gik omvendt, for folk ønskede at bygge om, bygge til eller bygge nyt, og det gjorde efterspørgslen større (…).”

Udvælg et diagram fra bilag 3, der viser ovenstående situation og forklar prisændringen.
1.3 Ifølge Danmarks Statistik steg det samlede forbrugerprisindeks i januar 2022 med 4,3 % i forhold til samme måned året før. Det er den højeste årsstigning i forbrugerprisindekset siden august 2008, hvor årsstigningen var 4,4 %.

I bilag 4 fremgår prisstigninger på flere markeder under og efter Coronakrisen. Forklar hvilke typer af inflation, der betegner situationerne, der omtales i artiklen.




Opgave 2


2.1

Analyser ud fra bilag 5 og 6 udviklingen i Danmarks udenrigshandel (import/eksport) og sammenhængen mellem udenrigshandel og BNP.

Inddrag i den forbindelse, hvordan globaliseringen har påvirket udviklingen i den danske udenrigshandel.



2.2

I bilag 7 ses nedenstående citater:

”(…) coronapandemien er et wakeupcall til EU”, siger administrerende direktør i Mekoprint, Anders Kold.

”På længere sigt bør vi i Europa se os selv i spejlet og undersøge, hvor stærk en forsyningskæde vi egentlig kan udbygge” siger Anders Kold også.

a) Diskuter (samfundsøkonomiske) fordele og ulemper ved at virksomheder trækker produktionen tættere på hjemlandet. Inddrag handelsteorier og bilag 7, 8, 9 og 10
b) Vurder hvad såvel regeringen som virksomhederne kan gøre for at imødekomme udfordringer i produktions- og forsyningskæderne. Inddrag virksomhedernes investeringer og egnede økonomiske politikker.




Opgave 3


Danmark og danske virksomheder står over for flere udfordringer omkring forsyningskæderne og stigende inflation i de kommende år.

I den forbindelse er du, som rådgiver for regeringen, blevet bedt om at udarbejde et notat på 600 ord med tiltag, som tager højde for en ny virkelighed omkring forsyningssikkerhed og inflation.

Notatet skal indeholde en præsentation af egnede økonomiske tiltag, der kan imødekomme de nye udfordringer. I den forbindelse skal du inddrage:

  Konkurrenceevne
  Klimaudfordringer
  Forbrugernes købekraft


Skriv notatet med udgangspunkt i bilagene og dine svar til opgave 1 og 2



Bilagsoversigt


Bilag 1: Global eksport af varer pr. kvartal, stats.wto.org, februar 2022

Bilag 2: Problemer med træ voksede, Ivar Munks blog CxO2, den 29. januar 2022

Bilag 3: Udbuds- og efterspørgselsdiagrammer

Bilag 4: Derfor skal du vente på din nye bil – og derfor er prisen på træ eksploderet, JP, den 14. oktober 2021

Bilag 5: BNP, import og eksport samt import- og eksportkvoter, Danmarks Statistik, marts 2022

Bilag 6: BNP, import og eksport samt import- og eksportkvoter – grafisk fremstilling af bilag 5

Bilag 7: Topledere slår alarm over prop i verdenshandlen, Berlingske, den 29. september 2021

Bilag 8: Globale forsyningskæder er blevet en geopolitisk kampplads, JP, den 25. januar 2022

Bilag 9: EU-chef vil gøre Europa selvforsynende med chips, TV2, den 15. september 2021

Bilag 10: EU vil øge produktion af mikrochips – pas på faldgruber, DI Business, den 8. februar 2022





LYD